Efter snart 3
spændende døgn i Denver er der blevet plads til lidt rejsebrevsskrivning. Niels
Ebbe nyder en bog og en kold øl i skyggen, Hans Jørgen kun det sidste, medens
jeg vil forsøge at samle trådene her ved notebook’en.
Torsdag
eftermiddag blev vi modtaget her på campingpladsen Dakota Ridge RV Park af Pete
Jessen, som allerede forinden havde reserveret den bedste plads til os – og
også sørget for betaling for den første overnatning. Ja sågar en bil havde vi fået
stillet til rådighed, så vi kunne komme omkring uden den store autocamper. Vi
er både Pete og hans kone Connie dybt taknemmelige.
Da vi var
indkvarteret, gik turen til Red Rocks med fantastiske klippeformationer og et
stort amfiteater med plads til flere tusinde tilskuere og hvor flere musikere
har spillet og fået lavet optagelser helt tilbage i 1949. Aftenen sluttede på
smukkeste vis i Connies og Petes have med en dejlig middag og hyggelig snak. Det
er et særsyn her, at vi netop blev inviteret til at spise hjemme.
Det her handler
ikke bare om 2012 – nej vi kommer mange millioner år tilbage, når vi som om
fredagen går i dinosaurernes fodspor. Aftegninger af plante-/træstammer,
kæmpemæssige blade og dinosaurernes fodaftryk fremtræder klart på den skrå
bjergvæg.
Vi kommer i
højderne, hvor rigmænd har slotlignende huse, men hvor børnene ikke kan lege
frit på grund af risiko for angreb af bjørne og bjergløver / losser. Ja også
klapperslanger blev vi mindet om. Pete fortalte, at han her på en tur på
motorcykel måtte standse for en flok elge på 200. Vi så ikke elge, men rådyr.
Ved frokosttid
skiltes vi.
Hans Jørgen tog
sig en god tur på 18 huller på golfbanen i Willis Case Golf Course med Niels
Ebbe som ydmyg caddy, medens jeg fulgtes med Pete på Denver Art Museum.
Spændende
arkitektur – både museet og på turen derind, vidtfavnende kunst, mange gode
snakke – alt afsluttet med endnu en dejlig samtale over muslinger og et koldt
glas hvidvin.
Efter praktiske
gøremål fik vi udvekslet oplysninger og kikket på hinandens billeder.
Totalt fyldte af
indtryk overvejede vi at fortsætte turen mod Arches lørdag, men allerede kl. 10
dukkede Pete op – klar til at tage os med på endnu en bjerg-sigth-seeing. Han kender
området som sin egen bukselomme, er tidligere pilot og kører i sin BMW næsten,
som han flyver - det gør alle her tilsyneladende.
Jo vi kom endnu
engang – eller rettere to gange – op i højderne, hvor vi konkurrerede med tapre
cyklister om pladsen. Endnu en beretning om møde med de vilde dyr, hvor en
bekendt havde hørt hylen fra losser fra flere sider, men heldigvis for ham, havde
ingen af dem lyst til ham! Kørte også forbi et sted, hvor den pinefulde rodeo-ridning
fortsat finder sted. (Hestenes testikler snøres og bliver smertende, når
rytteren sætter sine sporer / støvler ind i siden på hesten.) Vi har befundet
os i 13.600 fods højde og har set ned på sneklædte bjergtinder – ja et helt
fantastisk vue ud over den flodslette, som Denver og andre byer er en del af.
Til sidst viste
Pete os et stort byggeområde, hvor han siden 1998 havde været i gang med at
udstykke til industrigrunde. Om 2-3 år vil der være et blomstrende
industriområde, og der var rejst en af bygningerne allerede. Han havde haft
alle planer klar og en af lodsejerne ville udvide, men så kom Obama, sagde han.
Og så gik alt i stykker, alle pengene blev uddelt til dem der ville have dem,
og de, der skulle tjene dem blev der ikke taget hensyn til. Pete har sat sig
grundigt ind i politik, og jeg (NE) og han fik en drabelig diskussion om
politikeres moralske habitus, Pete mener, at de kun tænker på at blive genvalgt
og ikke på det store perspektiv, - at se 50 år fremad. Jeg vil foreslå Pete at
blive valgt ind i kongressen.
Lige for at
sætte en krølle på min sidste kommentar, så har vi erfaret, at næsten alle vore
venner i Jessen familien er republikanere, det har vi fået nogen gode
diskussioner ud af.
Gæstfrihed og
venlighed har været enestående i disse familier, og det er et dejligt punktum
at have været hos Pete og Connie her til sidst, hvor vi nu skal vove os ud i de
vilde bjergegne, med vilde dyr og diskussioner, om vi kan campe i det fri.
Et fantastisk
billedarkiv gemmer sig på vore nethinder.
De kærligste rejsehilsner
fra trekløveret
Hans Jørgen,
Niels Ebbe og Else
Ingen kommentarer:
Send en kommentar