Brev 12 Earlimart Motel 24.05.2012

Brev 12 Earlimart Motel 1200 North Front St. Earlimart, CA 93219 24.05.2012

Kære venner/fam.
Vi skriver her om 22.-24. maj 
Billeder klik her

Bule i RV, hyggelig middag med Tina og væltet med MC

22.05.12

Siden vi sidst skrev, var vi parate til at aflevere vores RV ved Cruise Amerika I nærheden af LAX (Los Angeles Internationale lufthavn). Tirsdag d. 22. maj gjalt det om at få gjort vores RV ren og få pakket vore pakkenilliker, sådan at vi kunne aflevere den i god stand. Vi havde kørt 3200 miles uden en skramme, og det var vi lidt stolte af. Lige ved siden af os holdt en anden udlejnings RV med Petra og Wolfgang Magiera fra Schwaben, og Wolfgang havde været så uheldig at rive sit venstre spejl af. Heldigvis, tænkte jeg, er det  ikke sket for os. Så vi stod op kl. 6 og gjorde vores sidste forberedelser til at køre. Først lige før vi skulle køre kunne den unge pige vaske gulv og rydde det sidste op i køkkenet. Det er jo dejligt at tyendet med sig, - ik’ sandt.

23.05.12

Nå,  men så skulle vi lige hen for fylde tanken så der var præcis halvdelen af tanken fyldt sådan som stod der i vores kontrakt. Ligeledes skulle vi også have propan på for tanken skulle være fuld. Det gik fint med at tanke benzin og derpå skulle jeg vende den store kasse på en meget lille tankstation. Men det er jo ikke noget problem, når Else står og ser efter at jeg ikke vælter nogen benzinstandere med bagenden, og så var det bare lige at dreje lidt til højre, for at propanslangen kunne nå.  Bang sagde det og ned raslede et eller ved den  højre side af vores RV. Else stod jo i den venstre side, sådan som jeg altid har ønsket det. Jeg sprang ud af bilen for at erfare, at jeg med den højre spids af alkoven havde ramt et reklameskilt for tankstationen hvor der var priser på benzin og nu lå numrene i et rod nede på asfalten, og vores fejlfrie RV havde fået en skramme, som ikke var til at skjule. Pokkers også. Kunne du ikke……Dum er man jo i skuffelsen. Tankmanden kom ud og sagde. Nå nu igen. Åbenbart var det noget der skete jævnligt. Heldigvis var alle vore papirer i orden og manden tog det helt roligt og skrev alt ned og jeg skrev under og så kørte vi til Cruise Amerika. Jeg var lidt slukøret, da jeg aflevere skadesrapporten, men så kunne vi se, at der bogstaveligt ikke var en eneste af de vogne, som stod der der ikke havde fået nøjagtig samme skade. Jeg regnede på udgiften og skønnede at det nok blev 800-1000 dollars, men vores cruise amerika mand sagde at jeg skulle af med 150 USD, resten var forsikringens sag.

Vi tog en taxi til biludlejningsfirmaet Advantage for 50 USD. Else havde insisteret på at betale. Det kan vi altid forklare senere.

Der var en lang kø. Vi måtte vente i lang tid, inden det blev vores tur. Da vi fik vores bil, en KIA, den billigste opdagede vi, at 12 volt stikket ikke virkede. Da vi gjorde opmærksom på det sagde damen, jeg giver jer en anden bil, gør det noget, at den bliver større for samme pris. På den måde har vi fået en dejlige Chevrolez Malibu med automatgear og alt det andet smarte. Den kører som en drøm og er næsten helt ny. Så der var vi heldige.

Nu havde vi en god dag foran os. Vi havde læst om J. Paul Getty, oliemillionæren der brugte sine midler på at hente kunst fra Europa til USA. Gennem hans midler var der finansieret et center for kunst og det var bare at følge en rute så ville man havne inde i en underjordisk garage, betale 15 USD, så var resten gratis. Et specielt tog kørte os op til toppen af et højt bjerg og pludselig åbenbarede der sig et kunstcenter, som hverken Else eller jeg nogensinde har oplevet mage til. Mest bemærkelses værdig er arkitekt Richard Meiers ideer om at kombinere buer med skarpe geometriske figurer og glatte og rå flader imod hinanden. Uanset hvor vi vendte øjet hen, fik vi en æstetisk oplevelse som vi aldrig før har fået. Murværket var grove marmorsten så når solen stod næsten lodret ned så kastede de nogle spændende skygger. Der var springvand og der var udstillings haller 5 i alt. Man kunne gå fra det ene niveau til det andet. Se 1300-1400.  talts altertavler helt primitive og uden perspektiv til de store italienske malere Rubens, El Grego, bl. a. og til flamske malere med Rembrandt og til de franske impressionister bl. a. Van Gogh, Monet, Manet, Gauguin, Toulouse Loutrec og og og – og der sneg sig en enkelt dansk maler ind, Købke fra hans Græske periode. Jeg kunne virkelig godt onde jer, at gå sådan et sted med Else. Hendes billediagtagelse og forståelse af og viden er enorm. Måske er det mig, der er underudviklet, eller jeg har i hvert fald ikke lært det samen med teologien, men Else fortalte om bl. a. hvad pastelmalerier var, og vi studerede hvordan kunstneren med farve kridt havde frembragt en næsten  tredimensional virkning, når han gengav en piges hår eller hermelindskåbe, se billedet af Lieotard. Sådan fik jeg den ene fine kunstoplevelse efter den anden. Mellem de enkelte pavillioner kom vi ud i det fri og kunne atter se nye sider af den smukke og særprægede arkitektur.

Vi er enige om, at dette har været turens højdepunkt, så betagende var det.

Mødet med Tina

Vi havde en aftale med Tina, min klassekammerat Finns datter, som har boet i LA i mere end 10 år bl.a. som filmjournalist, havde tilbudt at huse os natten mellem 23-24, så vi mødte op hos hende sidst på eftermiddagen. Det blev et dejligt møde. Vi kendte ikke noget til hinanden ud over at jeg vist var en sjov fyr, hvor hun så har fået den opfattelse fra må stå hen i det uvisse, men vi kom hurtigt til at tale sammen om hvordan det var at bo her og hvordan det var at være væk fra far og mor. Vi foreslog at vi skulle gå ud og spise og jeg skal sandelig love for, at Tina havde fundet et spændende sted. Højt oppe på et bjerg med udsigt over dalen  nød vi vore drinks på terrassen. Vi fik en Margerita og 2 glas hvid vin for ”kun” 35 USD (ca 250 kr). Fundet for den pris, og så tør jeg slet ikke fortælle hvad middagen kostede. Men det var et meget charmerende sted, og vigtigst af alt var det en gammel mand som nød de unge pigers selskab. Tusind tak Tina for denne fine oplevelse.

Da vi vendte tilbage til hendes lejlighed kunne vi hilse på farmand Finn på Skype, så det var en i alle måder vellykket aften.

24.05.12 Leje af MC og ændring af planer

Vi sov herligt og var friske kl, 6:30 om morgenen, og da havde Tina vist nok ikke fået øjne endnu. Der blev lavet dejlig morgenmad til os og vi blev rigtig forkælet.

Så ved 9 tiden gik turen videre til mine drømmes mål: en motorcykeltur med Else i et klima så man godt kan køre i uldne sokker og underbukser. Vi fandt Eagel Rider som råder over 2500 udlejning motorcykler af mærket Harley Davidson. De er det største udlejningsfirma i verden.

Der stod de så de flotte maskiner på en lang række. Folk vimsede ud og ind og nogle kom og returnerede deres Harleyer og andre fik udleveret dem med ønsket om god tur. Snart blev det vores tur og jeg ville så gerne have en rød, men det kunne de altså ikke opfylde for mig, derfor fik vi en sort Electra Glide  med store tasker og et fint bagsæde med ryglæn til Else. Else kunne endda leje en læderjakke, så hun så virkelig sej ud. Jeg blev klar over, at hun nu havde lagt alle betænkeligheder til side og ville med på vores tur. Vi fandt også hjelme, men besluttede alligevel at købe en ny til Else, for at den skulle passe rigtig godt.

Vi havde aftale om, at vi skulle returnere MC’en kl. 14 lørdag og derfor kunne vi normalt ikke få udleveret nøglerne før kl. 14 den dag. Men de var meget venlige og sagde, at de ville give os maskinen med det samme.

Vi pakkede taskerne og der kunne være virkelig meget i dem. Så blev jeg instrueret i alt det tekniske og jeg indrømmer at det kneb lidt for mig. Der er en gearpedal både til tæer og hæl. Når man skulle i første gear kunne man enten træde med hælen eller træde gearpedalen ned med tæerne. Derefter kunne man skifte gear opad ved at vippe tæerne op eller trykke hælen ned. OK man er vel universitetsuddannnet, så det skulle nok gå. Jeg startede dyret og erfarede at maskinen egentlig var meget tung, og noget anderledes end de BMW’er jeg plejer at køre. Men nu skulle det være og jeg satte i første gear og kørte lidt frem på deres areal – kun med det resultat, at jeg væltede med maskinen fordi jeg ikke gav nok gas. Else er et meget tiltalende menneske, så hun tog ikke nogen billeder af min fiasko, men en tililende medarbejder hjalp mig med at rejse dyret op igen. Så kørte jeg lidt ned af deres gårdsplads som ikke var bredere end en smal vej og det gik helt godt, men da jeg skulle vende måtte jeg have begge benene i asfalten og forsigtigt hjælpe det store uhyre rundt. Da jeg kom tilbage var Else ligbleg, og jeg kunne se, at nu var der langt fra succes. Jeg kørte en tur ud på gaden og over flere lyskryds og det gik godt, - at køre lige ud – og ikke standse. Ved en portåbning kørte jeg ind og så havde jeg nær aldrig fået vendt uhyret uden at vælte, men det lykkedes og jeg kom frelst tilbage til Eagel Rider. Den venlige medarbejder sagde: Er du sikker på den ikke er for stor. Det er jo lidt hårdt at høre, når jeg har været så kålhøgen i mine foromtaler. Men jeg indrømmede og så fik jeg en low rider, som var meget nemmere at håndtere. Min prøvetur inden for murene gik godt, men nu havde Else mistet lysten og sagde at hun undte mig at køre selv.

Jeg hader at indrømme dette, men hun gav mig legitimiteten til at spørge udlejeren om jeg kunne annullere min kontrakt og få mine penge tilbage. Svaret var helt klart: Safety comes first. Sikkerhed frem for alt. Uden at gøre vrøvl, men faktisk støtte mig i en annulering rullede vi alle udgifter tilbage og Else og jeg var begge glade og lettede. Endnu engang gælder det gamle ord, at det ikke altid går som præsten prædiker, men altså jeg fik et nederlag, men jeg har jo Else, så hvem ville ikke vælge.

Nu havde vi pludselig fået en masse bildage forærende. Så vi besluttede at begive os nordpå for at nå Sequoia & Kings Canyon National Park. Det var bare at køre ud ad I 405 forbi Getty Center og så i ro og mag komme derop ad.

1 times tid fra målet drejede vi fra hovedvejen og kom ind i en rigtig wild West by med ganske få huse og et stort skilt MOTEL. Der er vi nu. Har fået noget at spise og nydt et godt bad og så glæder vi os over kun at betale 45 usd for 1 nat. Det er et rigtigt gammeldags motel, hvor vores bil holder på sin egen parkeringsplads uden for døren. Et rum domineret af en dejlig stor og blød seng og der er brusebad og køleskab og Internet.

Derfor kan vi nu sender jer alle vores kærligste hilsener fra de to x MC farere, eller næsten  x mc’ere. Vi har det bare dejligt.

Kærlig hilsen lc og ne