søndag den 20. maj 2012

Brev 11 Gudstjeneste i Dansk kirke i Yorba Linda

Dansk kirke i Yorba Linda, Los Angeles

 Pinsemosaik vinduet
  Danske lutherske kirke og kulturcenter
 Pastor David Wenger
Kirkesalen med orglet oppe over våbenhuset

Kære venner/fam.
Det er vist ikke hver søndag vi står op kl. 07:00 for at nå en gudstjeneste kl. 11. Men det gjorde Else og jeg i dag d. 20.05.2012. Kirken ligger 65 miles = 106,4 km fra vores campingplads. Vi kørte med vores store hus igennem en lille del af byen, som i øvrigt har knap18 millioner indbyggere når forstæderne regnes med. Mere end 3 gange så mange som hele den danske befolkning. Trafikken sådan en søndag formiddag var enorm. Vi gemte os i inderste spor og kørte ind ad PCH (Pacific Coast Highway) som går fra LA til San Francisco. Vi havde ingen problemer med at finde vejen. Vores gode Gud og GPS hjalp os med at finde I 10 og derefter 60 og 91 osv. Og da der var gået 1:45 timer var vi ved målet: Danish Lutheran Church and Cultural Center, Den danske lutherske kirke og kulturcenteret.
Vi blev overmåde venligt modtaget af Søren Finsen, præstemand til præsten Anne-Grethe Krogh Nielsen, som viste os rundt både i præstegårdshaven og boligen og i kirken. Vi var veludrustede med varme hilsener fra Marianne og Jesper Hougaard larsen og fra Chresten og Magda Væver. Jesper har været deres præst og blev husket af mange kirkegængere, og Chresten har også været deres præst og ham huskede de også.
Hvor er det enestående at der findes en dansk kirke, som slet ikke får nogen støtte fra Danmark, men klarer hele den økonomiske situation ved egne gaver og indsamlinger. Det er den 3. kirke de har bygget. De to forrige har de forladt og til sidst kom de til Yorba Linda i 1994. En storslået gave på 1 million fra en mejerimand, Tom Knudsen + indsamling af nok 1 million blandt deres egne muliggjorde bygningen af en stor kirke og et kulturcenter med. Vi var så heldige at træffe Carlo Christensen, president for den lokale Rebild kommitte ved lunchen bagefter. Han havde også et stort hjerte for Sydslesvig. Var Mejerist fra Danmark, som kom til USA 1955 og havde bevaret kontakten til alle tidligere præster og desuden medlem af grænseforeningen. Sådanne personligheder er de drivende kræfter i det store kirkelige arbejde som foregår bland danske immigranter. Hans portræt hænger også på det danske immigrant museum i Elk Horn, som vi begsøgte på vej over prærien.
Gudstjenesten foregik helt på engelsk, men alle salmerne var oversættelser af vores kære danske påske og pinsesalmer. Man synger efter en salmebog som har titel efter salme nr 4 i den gamle salmebog: Giv mig Gud en salmetunge. Grand me God the gift of singing. Liturgien fulgte i et og alt den danske gudstjeneste. Næste søndag skal jeg have gudstjenesten og Else og jeg blev budt hjerteligt velkommen i slutningen af gudstjenesten af pastor David Wenger, som forrettede gudstjenesten, medens deres egen præst Anne-Grethe deltog i DSUK's kollega møde, som denne gang blev holdt i Argentina. Jeg deltog selv i et tilsvarende møde juni 2003 i Edmonton, Canada førend jeg tiltrådte som præst i Grimsby, Ontario, Canada.
Efter gudstjenesten var der lunch, og vi blev inviteret til at være med, så der fik Else og jeg god lejlighed til at træffe blandt andet Hans Clausen fra Svendborg og flere andre, som kunne tale dansk. Når jeg holder gudstjenesten pinsedag vil jeg sige Fadervor på dansk og lyse velsignelsen på dansk, ellers bliver det alt sammen på engelsk.
I de næste par dage skal vi gøre vores RV ren så den  kan afleveres på onsdag  ved 9 tiden. Derefter tager vi en taxa tilbage til lufthavnen for at hente den bil vi har lejet den sidste uge.
Vi siger inderlig tak til Tina Jøhnk Christensen, datter af min skolekammerat Finn Christensen, hvor vi får lov at sove natten mellem 23. og 24. 05
Den 24.05 kører vi til Eagel Rider, motorcykel udlejningsfirmaet, hvor vi skal have vores Harley Davidson Electra Glide. Den har vi  lejet til lørdag. Om lørdagen er vi inviteret til at bo hos et medlem af menigheden Anna-Lisa Knudsen indtil vi skal rejse d. 30.05 med hjemkomst 31.05 kl. 18:30 i Billund. Vi siger tak til Lis og Henning, fordi de vil hente os der.
Kærlig hilsen fra toenigheden lc og ne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar