06.05.12
Natten startede med lyn og torden og endte smukt i kl art vejr med sol og behagelig temperatur. Vi var oppe omkring kl. 6 og på vej ad Highway I70 allerede kl. 7.
Natten startede med lyn og torden og endte smukt i kl art vejr med sol og behagelig temperatur. Vi var oppe omkring kl. 6 og på vej ad Highway I70 allerede kl. 7.
Var midt på formiddagen
nede ved Coloradoflodens brusende løb mellem de stejle og rå
bjergsider. I det hele taget har vi
haft en så fantastisk køretur gennem bjergformationer så smukke og så forskellige, at man skulle tro, det var løgn. Derfor nøjes vi også i denne omgang med
at lægge et lille udvalg af vore mange billeder fra køreturen frem til jer.
God fornøjelse!
Hans Jørgen, Niels Ebbe
og Else
PS: – Næste rejsebrev
kommer efter nationalparken Arches
Rejsebrev 7. Maj 2012 Hans Jørgen skriver
Efter den fantastiske tur langs Colorado flodens bugtede løb, fortsatte vi med et enkelt hvil for NE, den afbrudte færd. Terrænet vekslede med områder, hvor skiturister fandt udfordringer og vilde raftingturister kunne muntre sig. Der var faktisk også en golfbane, som nok kunne trække lidt, men vi havde et mål kor dagens kørsel, Arches Nationalpark.
Lige inden Moab stod et
skilt med Arches Nationalpark - det så spændende ud - flotte røde
klippeformationer så langt øjet rakte - vi ankom til ‟Visit center‶, hvor en ranger
i flot uniform og med cowboy hat bød os velkommen og vi købte et pas til
Nationalparker for 80 Dollars for os alle tre. Et system, vi kunne lære af derhjemme.
Efter en længere
køretur inde i parken valgte vi en P-plads, hvor vi kunne overnatte helt gratis -
her var smukt og varmt - men i vores moderne tid manglede vi helt forbindelse
til omverdenen på vores telefoner.
Else og NE gik på
opdagelse i tre timer og billederne med ‟The arches‶ taler helt for sig selv. Det
med forbindelsen til omverdenen lykkedes for Else ved at kravle op på et
bjerg.
Det var ved at være
spisetid - jeg/ HJ så i køleskabet på mulighederne - i microovnen var noget
kød tøet op - det blev til kød med grøntsager og rødvin af plastic glas -
tilfredshed med menuen blev der givet tydeligt udtryk for, men det bedste var dog is
til dessert.
Sove på P-plads - op
kl.7 og køre kl. 8 efter en dejlig morgenmad - forinden solopgang, hvor alle de
flotte farver gradvist kom frem, så vi så naturens skulpturer fra en anden
side - dette besøg kan på det varmeste anbefales.
Turen tilbage blev et
flot gensyn med vore indtryk dagen før, men denne gang med lys på fra den
anden side.
Vi var meget sikre på,
at dette naturindtryk ikke kunne overgåes af noget andet sceneri fra
naturens hånd.
Vi fandt
indkøbsmulighed i en mindre by. Proviantering sker ved fælles indsats - herefter kan
vi gå vore egne veje, NE havde i flere år ønsket sig et Aktion Hero 2 video optager, så nu
skulle drømmen opfyldes, men det ville tage laaang tid at få i gang, så jeg/ HJ
foreslog hjælp fra forretningen til installationen i bilen.
Glæden hos NE var stor
over at lukke pakkerne op med grejet, så det har vi også taget nogle
billeder af. Turen gik videre mod
Bryce Canyon, som vi ville nå ved aftenstid. Det blev en tur med mange nye
sanseindtryk, hvor vi så ned i Dragon Canyon - meget
dybt. Hvis I skal have
en ide` om en tur, hvor oplevelserne er optimale under kørsel, skal I vælge
turen fra Denver til Moab, Arches.
Ved indkørslen til
Bryce området mødte os et andet syn i de røde
klippeformationer, nu
var det mere frodigt med mange træer, som har sået sig selv gennem
tiderne.
Naturen har været ødsel
og mennesket har hjulpet med til at bevare for eftertiden ved at frede
disse store områder.
Vi har ledt efter en RV
plads med ordnede forhold - fundet en plads i en lund med tilslutninger for
vore fornødenheder. Trådløst internet med godt signal har vi, så nu kan alle
vores ting blive ordnet.
I morgen venter der os
mange oplevelser med ture i Nationalparken. Vi har set på nogle muligheder
under spisningen, som var dejlig hakkebøf med salat og vi havde igen noget
is til dessert. Ikke fordi det kan være interessant, hvad vi spiser, men vi har
det godt på alle måder i vores mobilhome.
Med venlig hilsen Else,
NE og HJ
Ingen kommentarer:
Send en kommentar