27. maj - Pinsedag i Yorba Linda – gudstjeneste og besøg hos Karin og Bart
27. maj - Pinsedag i Yorba Linda – gudstjeneste
NE fortsætter.
Jeg havde glæder mig meget til at holde gudstjeneste i Den Danske kirke i Yorba Linda, Californien. Tilmed en pinsegudstjeneste. I kirken findes der en hel række messehagler og netop til Pinsedag var der en helt speciel. En dyb rød med guld broderier på forsiden og andre steder. Den var lavet af en af menighedens medlemmer, og hun havde også lavet nogle andre til den kirke. Efter at have aftalt med organisten om hvornår jeg ville messe, så han kunne give mig den rette tone, gennemgik stedets egen præst Anne-Grethe gudstjenesten med mig. Til hver gudstjeneste bliver der lavet et blad hvori gudstjenestens gang er trykt og indeni bladet ligger et ark med dagens tekster. Jeg fik hjælp til nogle engelske bønner, men vi aftalte at hele nadveren kunne jeg holde på dansk og fadervor og velsignelsen ligeledes.
Else havde sagt ja til at optage gudstjenesten på video, og vi havde lånt et stativ af en i menigheden. Der var ca 50 kirkegængere og jeg stod nede i døren og hilste dem velkommen. Mange af dem kommer langvejs fra. Det er ikke ualmindeligt at de har 2-2½ times kørsel hver vej til kirke. Afstandene er enorme herovre.
Selve gudstjenesten forløb som en almindelig dansk gudstjeneste med indgangsbøn og salmer og læsninger og prædiken. Jeg læste beretningen fra Apostlenes Gerninger om pinseunderet at helligånden fordelte sig på dem og satte sig på dem som indtunger, og de talte i alle tungemål. Kirken har en glasmosaik bag alteret og det er netop et helligånds motiv. Helligånden symboliseret ved en due og derunder var der indtunger. Det var nærliggende at tage udgangspunktet i den rude, men i øvrigt konstatere, at pinsen for det meste bruges til at se pinsesolen danse eller tage på pinsecamping. Men pinsen er kirkens fødselsdag og det er den vi skulle fejre. Min prædiken blev holdt på engelsk og jeg havde indtryk af, at der blev lyttet. Der var i hvert fald ingen der snorkede så de kunne vække nogen andre.
Efter gudstjenesten var der en dejlig lunch bestående af noget fisk og rigtige røde rejer. Den var særdeles veltillavet af Karin som sammen med Bart hendes mand stod i køkkenet. Vores egen værtinde Anna-Lisa var også mødt tidligt for at forberede frokosten. Det er imponerende at hun både kan have 2 unge mennesker og os gamle boende og så været aktiv i kirkens arbejde. Jeg benyttede lejligheden til at fortælle lidt om meningen med vores tur og min tid som præst i Sydslesvig. Efter mit lille foredrag kom Winnie Sher hen til mig og fortalte at hendes familie stammede fra Sønderborg og nogle af hendes slægtninge havde oplevet at være en del af Tysland indtil 1920 og tilmed havde deltaget i krigen på tysk side. En anden Karin fandt ud af, at hun og jeg havde gået i børneskole sammen på Odense Seminariums øvelsesskole, hun i en klasse under mig. Men vi kunne ikke huske hinanden fra den tid. Sådan var der mange, der på den ene eller anden måde kom og fortalte deres historie og om hvordan og hvornår de var kommet til Californien.
Besøg hos Karin og Bart
Da frokosten var forbi blev vi inviteret af Bart og Karin til at besøge dem. Atter måtte vi sande, at man ikke lige kører i 10 min, nej turen tog 1½ time før vi var ved deres hus og så var vi halvvejen til San Diego. Vi fik en meget hyggelig eftermiddag. Karin havde været smørrebrøds jomfru og Bart havde været It kyndig. De havde begge været gift før og – tænk jer – mødt hinanden for 4 år siden på internettet. Det var pudsigt at vi begge par havde mødt hinanden på den måde.
Det blev sent inden vi atter var ”hjemme”, og næste dag havde vi en aftale om, at besøge Winnie på 76 i Palm Springs.
28. maj - 2. pinsedag besøg hos Winnie Sher – Palm Springs
Hendes bolig lå 2 timers kørsel over 2 bjergpas fra vores opholdssted. Da vi kørte over passene så vi pludselig en skov af vindmøller. Vi læste at de havde en forsyningskapacitet til 100.000 husstande
Da vi nåede adressen viste det sig, at der var en port, som vi ikke kunne køre igennem. Vi ringede til hende og efter nogen køren rundt, hvor vi ikke kunne finde ud af, hvordan vi skulle komme ind til hende, hentede kun os i sin bil og sørgede for at vi kom igennem den sikkerheds port alle skulle igennem for at komme ind på det lukkede område. Udenfor var der mest ørken, men indenfor var der frodige græsplæner og golfbane og kunstig vanding, som børnene kunne lege i. Winnie havde været stewardesse og på den måde rejst over hele verden. Det var dejligt at besøge hende og hun havde et hjem med danske og tyske møbler. Hun havde et computerproblem med en langsom notebook og jeg var heldig at jeg kunne ændre lidt på det ved at bringe den tilbage til de oprindelige indstillinger. Den blev meget hurtigere af det. Det blev sent før vi atter var hjemme vel 23, men vores GPS fandt ”hjemmet” uden problemer.
29. maj – Så nærmer vi os hjemturen.
Vore dejlige værter Lenord og Anna-Lisa. Vi har været så heldige at være gæster hos dem. Tusind tak for jeres venlighed og gæstfrihed.
Den sidste aften i LA vælger vi at holde sammen med vores værtspar og de to unge mænd. Vi lægger gode bøffer på grillen og forsøger at lave noget lækker salat til.
Hermed slutter vores rejsebreve fra USA. Nu lander vi forhåbentlig i Billund d. 31.05 hvor Lis og Henning har lovet at hente os.
Vi siger farvel og tak til alle jer i USA som har vist os gæstfrihed og til jer der har læst vore skriblerier tak for godt følgeskab.
Kærlig hilsen Else og Niels Ebbe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar