På grund af vanskeligheder med internettet sætter vi nu rejsebrevene på denne blog.
Brev 3
Foto se her: Foto fra CerescoDe første rejsebreve findes her
USA rejse 22.04-31.05 2012
Hør Hans Jørgen og Niels Ebbe som synger Altid frejdig hos Marie og Quintin
USA rejsebrev nr 3 29.04.2012 Så er rejsebrev nr. 3 ved at være på trapperne med to dejlige besøg og en masse input.
Varme mennesker, gæstfrihed ud over alle grænser, historiske og kulturelle oplevelser. Elnas søster Helga bor sammen med sin mand Verlan Hanson i Blair lidt nord for Omaha. De er begge tæt på 84, men raske og rørige og utroligt aktive – både inden for kirken og i det lokale arkiv – The Danish American Archive and Library, som vi besøgte sammen med dem og fik en fantastisk introduktion til. Grundlaget for arbejdet i arkivet er kartoteksmateriale fra et forsikringsselskab– en enkelt bog vejer ca. 5 kg. Ud fra disse lister findes frem til data på de danske immigranter, hvorfra de er udvandret og hvortil de er kommet. Niels Ebbes interesse samlede sig selvfølgelig omkring de teologiske arkivalier, striden mellem The Holy Danes and the Happy Danes, mellem indre mission og grundtvigianismen, medens mine (Elses) gik omkring de grundtvig-koldske til højskolerne i USA. Ja sågar bog skrevet af Lillian Zølner, som jeg jo kender fra Lærerskolen i Ollerup. Helga var i øvrigt den første af Boy Jessens børn, der er født i USA 1928. Helga og Verlan har begge arbejdet som lærere – og i øvrigt mødt hinanden på det, der nu desværre står tomt: Dana College. Niels Ebbe forsætter. Dana College blev startet på privat initiativ 1884 af danske og norske indvandrere. Det blev senere brugt som præsteseminarium. I tidens løb udviklede det sig bygningsmæssigt og undervisningsmæssigt til at være et universitet med professorer og mange fag. Vore værter havde mødt hinanden netop der og deres søn, som var præst i Omaha var også for en del uddannet der. Men på grund af svigtende finansiel støtte fra frivillige lå det nu øde hen, men talrige fine bygninger hvoraf den sidste havde kostet 6 millioner Dollars. Nu forelå der et købstilbud på 5.9 mill dollars og det var sikket kun 1/10 af hvad det skulle koste. Vore værter var meget kede af den udvikling, og gav udtryk for sorg overfor os. Det var et sørgeligt syn, at de mange smukke og spændende bygninger nu ikke var i brug længere. Else kikkede ind af vinduerne til billedkunst lokalerne og auditoriet. Helga og Verlans søn Allan er præst i luthers kirke i Omaha, og Allan og Niels Ebbe udvekslede erfaringer fra uddannelsesforløb. Allan havde hele tiden fra han var ganske ung været optaget af at han ville være præst og den amerikanske uddannelse stilede netop mod at blive præst, hvorimod Niels Ebbe fortalte om en universitetsuddannelse som havde til formål at indføre i den historisk kritiske metode, og at den ikke var decideret rettet mod præstestillingen. Vi talte også om kirkenes finansielle situation og det viste sig at vore vilkår var ret meget lig hinanden. Denne kirke havde også i sin menighed haft en soldat eller officer som var faldet i Afganistan, og Allan havde været med på Arlington kirkegård da han blev begravet der. Han havde viet parret og døbt deres barn. I kirken i Omaha havde de holdt en mindegudstjeneste. Billeder og brev / artikel var sat op ved indgangen til kirken. Og så var det lige før, vi tænkte HVAD NU? På vejen derfra gjorde vi holdt sammen med Helga og Verlan i deres bil foran et atomkraftværk. Pludselig rullede en politibil op bagved! Spørgsmålet: Er alt OK og en kontrol af kørekort og registreringsattest var alt, hvad de ville se – men ligeså vigtigt: Niels Ebbe fik lov at fotografere både betjent og politibil! Og betjenten smilede på billedet!
Videre mod Ceresco
Dagen efter kunne vi efter stor gæstfrihed og god nattesøvn køre veludhvilede videre. Det med søvnen var vi ellers lidt spændte på, da der lige op til autocamperen lå en jernbane, hvor toget med intens tuden kørte forbi 60 gange i døgnet. Hver overkørsel skulle passeres med denne højlydte tuden! Den støjforurening ville vist ikke blive tolereret i lille Danmark. Vi kørte næstefter til mod Ceresco, hvor Marie og Quintin togr imod os. Marie er knap 90 og storesøster til Elna og Helga. Utroligt endnu engang at møde så varme og dejlige mennesker. De bor i Quintins fødehjem, hvor jorden er solgt fra, men omgivelserne udenfor bærer præg af en tornados raseren for et par år siden. Huset var dog heldigvis gået fri. De er begge åndsfriske. Han fortæller gladeligt om de huse, han har været med til at bygge, Hun fortæller om sit arbejde på computeren med at redigere og udsende det stedlige kirkeblad og nyhedsbreve. Jo, I læste rigtigt: Næsten 90 og gennem mange år aktiv på computeren. Helt specielt oplevede jeg (Else) mødet med Marie. Vi fandt straks helt ind til hinandens inderste og jeg glæder mig til den kommende brevveksling med Marie på dansk. Det danske sprog slog også igennem under vores besøg. Marie snakkede fint dansk / sønderjysk og så nød vi alle sangene fra højskolesangbogen og CD med Lille MUKO’s danske sange. I kirken, hvor vi i formiddags overværede en konfirmation, sang Niels Ebbe og Hans Jørgen bevægende for deltagerne i den efterfølgende kirkekaffe: Ingen er så tryg i fare. Det blev optaget og I kan se med på You Tube. Så er første overnatning på campingplads nået – KOA ved Grand Island. Vi har nydt forsinket frokost i det fri og Hans Jørgen har netop været ovre at bestille pizza til aften. Pizza for 20 dollar i 2 dage for 3 mennesker! Hans Jørgen siger, den så høj ud. Første opvask tog Niels Ebbe, den lille i aften kan jeg vist godt klare. En indkøbt Flank Steak får lov at blive i fryseren lidt endnu. På gensyn senere. Kærlig hilsen fra trekløveret Hans Jørgen, Else og Niels Ebbe
